film-musik-online.dk

Musik & Film online


Film og musik online

Film og musik online

Hvis jeg siger film og musik online, er der med garanti nogle der vil svare, ”Youtube”. Ikke fordi man kan se hele film på Youtube, men det er ofte her vi søger hen hvis vi skal finde en noget musik vi har hørt i radioen og ikke helt kan huske titlen på. Eller hvis vi skal finde ud af om den film vi har tænkt os leje eller se i biografen, er værd at bruge tid og penge på. Trailere er praktisk talt altid tilgængelige på Youtube, og mange bruger det til at se og kommentere på, om det nu er noget man gider se, eller anbefale til andre eller ej.

Jeg bruger ofte Youtube i stedet for filmkritikernes anmeldelser, eller som supplement hertil, inden jeg beslutter mig for en film. Det samme gælder hvis jeg skal købe musik online på eksempelvis iTunes, så hører jeg den lige på Youtube og derefter beslutter om det er noget jeg vil have på min playliste i ipod’en. Film og musik online har været til stor debat igennem de seneste år, fordi pirateri og ulovlige downloads og deling har været og er meget udbredt online. Det stiller naturligvis krav til de tjenester der udbyder lovlig visning af film og musik online. Her betaler man for hvad man ser, enten via abonnementer, som f.eks. Sputnik eller Viaplay, eller man kan leje dem via Lovefilm o. lign. eller simpelthen streame dem via forskellige sites. Ja du kan sågar set film online gratis, det er vel og mærke nogle gamle af slagsen, men ikke desto mindre er de gratis. Prøv f.eks. Classic Cinema Online eller Archive.org her finder du en masse gode gamle klassikere, eksempelvis gode gamle Charlie Chaplin. Ellers kan du finde nyere film via filmstriben.dk som dog i nogle kommuner vist nok koster en lille mønt.

Som hovedregel vil jeg dog sige, at selvom man kan finde gratis film og musik online, så finder du altid den bedste kvalitet og de nyeste udgivelser på tjenesterne som kræver en lille smule af dine penge. Helt ærlig, så er det er nok heller ikke det der kommer til at ruinere dig, vel? Og, kan vi ikke blive enige om, at det er en rimelig dårlig oplevelse når man prøver at streame videoer fra en hjemmeside hvor man har fundet en gratis premierefilm, og man efter 20-25 min. for en meddelelse om, at man har opbrugt sin tid på sitet for i dag? Jo, så hvorfor ikke bare gøre det rigtige fra starten, nemlig betale hvad det koster for at se den film man gerne vil, ellers må man jo væbne sig med tålmodighed til den kommer på TV.